DAMEKLIP

Her er vores forskellige behandlinger indenfor dameklip:

  1. Almindelig: Lækker afslappende hårvask, klipning, føntørring og styling.
  2. Meget hår: Sveder din frisør lidt ekstra når hun klipper dit hår fordi der er så meget? 🙂 Så book denne tid, så er der sat mere tid af og din frisør har tid til at lave dit hår helt perfekt.
  3. Ny kunde: Skal du klippes af os for første gang, så er det vigtigt for os at vi har god tid, så vi kan lære dig og dit hår at kende inden vi går i gang med saksen. Derfor skal du som ny kunde booke denne behandling første gang. Varighed cirka 55 min.
  4. Luksus inkl. vask kur og styling: Smæk benene op i vores massagestol, nyd en afslappende hovedbundsmassage og skræddersyet kur til dit hår og hovedbund.
  5. Mellem klip: Denne behandling henvender sig til damer med kort hår, den kan bruges som en mellemklip imellem dine klipninger eller hvis du er i gang med at få længere hår. Behandlingen indeholder en ret af kanter (klip rundt om ørene, pandehår, bakkenbarter, samt nakkehår.) Dette er ikke en fuldklipning og inkludere ikke siderne eller toppen – kun kanter og pandehår.
  6. Dameklip inkl. detox kur: Har du problemer med at dit hår hurtigt bliver fedtet, ved du at du har meget kalk eller tungmetaller i vandet? Så er denne behandling perfekt til dig ca. 2-3 gange om året. Vi renser håret rent for klorrester, kalkrester, metaller, silikone, mineralske olier og okker. Dette efterlader håret blankt og stærkt.
  7. Klip af spidser: Du kan booke denne behandling hvis dit hår er længere end til skulderne og du skal have klippet spidser. Dvs. ingen etager eller pandehår og der bliver maks 10 cm af. Ellers er det en frisureændring, og så er det en alm. dameklip der skal bestilles. 🙂
    Behandlingen er uden vask så håret skal være vasket samme dag.
  8. New look: Til dig der ønsker en helt anden frisure end du har i dag. Der er sat ekstra tid af til at forme din nye frisure helt perfekt. 🙂